Det, jeg ser, når en kvinde har gået hos mig et stykke tid og ikke har fundet manden, er, at hun begynder at gå på kompromis.
Hun begynder at sænke sine standarder.
Mange gør det typisk pga. en af følgende årsager:
- du har ikke datet nogen et stykke tid.
• du tror ikke, du er værdig til det, du ønsker.
• du tror, dine standarder er for høje til, at du vil møde nogen, der vil matche dig ( så du nøjes med mindre…)
Under alle omstændigheder er dette med til, at forholdet aldrig bliver ret godt. Det vil kun være et spørgsmål om tid, før det er forbi, og nogen er blevet såret, netop fordi en af jer har ændret jeres standard til noget, der opleves utilfredsstillende over tid.
At sænke dine standarder er spild af tid.
For når du sænker din standard for noget, som du virkelig sætter højt, vil du samtidig sætte dig selv og dette nye forhold op til fiasko. Det er simpelthen startet på et forkert grundlag.
Nogen gange er man ikke engang sikker på, hvad ens standarder er.
Her er et par hjælpespørgsmål:
- Hvad værdsætter jeg mest?
• Hvad er mit “skal” i et forhold?
Tony Robbins har sagt: “Forskellen mellem “skal” og” bør “ er forskellen på det liv, du ønsker, og det liv, du har.”
Dit “skal” kommer fra din vilje.
Dit “bør” kommer fra din usikkerhed.
Så snart du bliver klar over, hvad det er for et liv, du ønsker (og dermed også forhold), og du holder fast i dine “skal”, begynder dit liv at ændre sig.
Du vil blive i stand til at frasortere de mennesker, du ikke kan tage alvorligt, og som ikke tager dig alvorligt. Dette gør plads til den rette person.
Begynd at ændre dit liv til den, du altid har ønsket at være, og på et tidspunkt kommer den helt rigtige person også til dig. Tiden er din ven. Vær tålmodig.
Vær værdig.
Stå ved den du er, og det du står for.
Måske vil det tage længere tid at finde “ham” – men her er det vigtigt at “go slow to go fast. Tiden er din ven, ikke din fjende.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
13 kommentarer på “Dating: Hvor lavt vil du gå? .”
Spot ON!
Single på 8.ende år. Kvinde med styr på sin virksomhed, styr på sit liv, faktisk et ok udseende, midt i livet. Mor til 2, ramt af utroskab og skræmt deraf.. Sorgen er væk, selvtilliden er tilbage for længst, selvværdet arbejder, og lysten til en mand at dele med er klart kommet retur. Angsten for svigt og bedrag er der, ja, men ikke stærk nok til, at jeg ville vælge en mand fra.
Men HAM jeg vil ha’ hænger ikke bare på træerne, veninder siger “Du for kræsen”, “Den perfekte mand findes ikke” og “Man kan ikke blive rigtig forelsket i den alder” osv. osv… Disse sætninger har gang på gang gjort jeg har sat spørgsmålstegn ved mine værdier, præferencer, standarder, og ønsker til min kommende mand. Jeg har været i tvivl om jeg blot skulle tage en af bekvemmelighed eller tryghedsbehov, og lade det udvikle sig derfra.. Men til syvende og sidst har jeg ikke kunne det. Jeg kunne ikke være i tanken. Jeg ville ikke være MIG i sådan et forhold. Og jeg VIL holde fast i mig! Ikke ændre mig for en mand – tværtimod, jeg vil holde stærkere på at være mig – ikke miste mig selv som jeg gjorde i mit ægteskab.
OG JO for pokker, jeg vil ha’ det hele! Jeg vil ha’ den mand der kan give mig sommerfugle i maven! Ham der kan give mig sparring, dybe samtaler, sætte min lidenskab i fuldt flor – HAN er perfekt for mig, og det som er det hele for mig. Der er jo så kun en af ham.. Han tager bare sin tid med at finde mig. Så jo, tiden skal være min bedste ven.. men for f… den bedste ven er så lidt langsom i optrækket 😉
Tak Mette, du får sat nogle ting i perspektiv hos mig, mit – til tider utålmodige – ønske om en mand, hænger nu pænt på en knage, der må den gerne hænge til han selv kommer og hiver ønsket frem. 🙂
Lige præcis! Tak! Hvor er der mange, som kunne lære af det. For hold da op, hvor hører jeg ofte, at jeg er for kræsen. Men nej! Jeg er ikke for kræsen, jeg har bare prøvet at nøjes så mange gange, at jeg har lært af mine fejl. Det er spild af tid at nøjes. Man kunne have brugt tiden sammen med venner og veninder i stedet for at bilde sig ind, at man nok med tiden ville blive et godt match. At følelserne nok kom en dag. Jeg er ikke for kræsen, jeg vil bare ikke date folk, jeg ikke er forelsket i. Man skal ikke nødvendige være i et forhold. Der er mange fordele ved at være single. Nyd det for pokker, for inden man ser sig om, så er man bundet på hænder og fødder, og man har pludselig ikke tid til venner og fritidsaktiviteter i samme omfang, fordi man mødte en der betød noget. Vær glad for at han ikke er kommet endnu, så har du tid til at lære dig selv at kende. Jeg har i hvert fald mange ting jeg håber, jeg når, inden jeg bliver forelsket en dag. Hvis det sker.
Det er fuldstændig rigtig. Jeg vil heller ikke nøjes. Jeg vil være forelsket og jeg vil have en der er forelsket i mig og han findes og jeg venter tålmodig og nyder singlelivet imens
Lisbeth
Enig eller ej – Når kærligheden banker på ens dør (man bliver forelsket ) så er det først slemt hvis kærligheden ikke bliver gengældt og tit det jeg oplever –
Ikke de krav jeg har før jeg under hele taget har mødt manden.
Krav er noget man går på kompromis med når man først bliver forelsket.
Jeg er som udgangspunkt helt enig.
Jeg har også datet inden jeg fandt min kæreste, eller rettere.. han fandt mig
Jeg ville heller ikke nøjes. Nej tak til flere torsk, vil kun ha en ørred eller laks.
Dog vat jeg ved at udvikle en længere tjek liste, som blev mere og mere omfattende, med flere og flere krav til en kæreste.
Pas på ikke at lede efter det perfekte, for det findes ikke.
Og så kan “vil ikke nøjes med” blive til nøjes med sig selv .
Tror da ikke man skal have travlt, som der skrives er det tiden der gør, at der lige pludselig er en ny kærlighed. Og hvorfor have travlt…. Skal også være på afstand af tidligere forhold, for at kunne give sig helt og tænker da også jo ældre man bliver, jo mere vil man ikke “nøjes”, det har man prøvet. For mit vedkommende de sidste 4 -5 år at sidste forhold, da vi har en søn sammen. Men det slider rigtig meget på en.
Jeg har været i to forhold nu af 12 – 13 år og faktisk bange for et nyt forhold. Elsker min frihed, men savner alligevel det at være to. En mærkelig ting, at være så ambivalent.
Fint indspark i debatten om singleliv.
Der er bare et par ting som jeg mener er ALT for generelt beskrevne til at jeg egentlig kan bruge artiklen til noget.
Begrebet standarder, f.eks.
Det er for sprogligt upræcist.
For hvad er standarder??
Hvis det er overfladiske krav som udseende og at man på forhånd skal være enige om farven på væggene i en stue, ja så mener jeg i den grad at mange kan gøre sig selv en tjeneste ved at droppe standarderne.
Ikke bare sænke, men droppe standarderne.
Handler det, derimod om hvordan man vil lade sig behandle af andre, ja så skal man jo finde en som man bliver glad af at være i nærheden af.
Det er bare ikke noget der kan lade sig gøre at sætte en standard for på forhånd.
Der er man nødt til at vove pelsen, møde nogle mennesker og mærke efter om de rent faktisk er nogen, der gør at man selv bliver den bedste udgave af sig selv.
Efter min mening kan man med fordel bruge sin singletid på følgende:
– Overveje hvad man selv vil gøre bedre i det næste forhold man kommer i.
– Overveje hvorfor man tiltrækker de “forkerte”
– Overveje hvad man egentlig selv bringer med af glæde og positive ting til sin næste date.
Den eneste gennemgående faktor der er i samtlige ens utilfredsstillende relationer er en selv.
Og jo, man kan sætte standarder der ikke står mål med det man kan tiltrække.
Og nej, det er ikke en naturlov at der er en til alle.
Kig på realiteterne, der er 1,6 millioner singler i Danmark, noget kunne godt tyde på at det ikke er virkelighed, at der er en til alle.
Så nej jeg er ikke helt enig i indlægget og jeg vil måske endda påstå at indlægget vil forvirre mere end det gavner.
Hold kræft. Undskyld jeg bander. Men hvor er det skønt at der enlig er som bakker mig op. Jeg får det evig spørgsmål. Eller undren. Jeg kan ikke forstå du har så svært ved at finde en mand. Du er 32 år gamle. Du skal da have nogen børn, det er noget af det største. Uden tvivl sandt. Og tro jeg vil gerne have børn. Men ikke for en værd pris. Jeg vil have børn med en mand, som holder lige så meget af mig, som jeg af ham. Og selvom han syntes er jeg alletideres, så skal jeg jo føle det samme. Eller omvendet. Det præcise der min udfordring er. Ingen skal gå på kompomi med dem selv.
Næsten ulæseligt. Få en til at rette teksten for dig og sætte tegn. Og alt du skriver på din blog, tyder meget på du ikke er psykolog, selvom du mener du skriver om psykologi? Skrækkeligt når ikke faglærte mennesker begiver sig ud i den slags. Du risikerer at ødelægge en masse mennesker. Og nej diverse kurser gør dig ikke til terapeut.
Skam dig
Nu er det således at jeg er autoriseret psykolog af Dansk Psykolog nævn fra 2004. Så alt er vist godt.
For mig har det været vigtigt at den standard, jeg har sat, er én som jeg har sat for mig selv. Jeg har fået mange råd fra mennesker, der har tilbudt mig et quick-fix eller har rådet mig ud fra hvor de selv er gået på kompromis.
På vej ind i et forhold (måske) kan jeg se, at det nytter at holde fast. Og jeg kan se, at et har været dyrt de gange, hvor jeg holdt op med at tro på at jeg fandt den kvinde, der kan gøre mig lykkelig. Først nu kan jeg se, at det er muligt at få den, som jeg sad og drømte om på teenageværelset i min ungdom. Jeg har mange gange været på vej; men jeg har haft svært ved at komme dertil, hvor jeg også er villig til at satse hele butikken for at lykkes.
Jeg tror, at vejen til, dér hvor jeg er nu, startede, da jeg prøvede at date en ung, smuk kvinde fra det fællesskab, som jeg færdedes i. Hun sagde nej. Men der opstod et særligt venskab imellem os. Og jeg har aldrig hørt fra hende, at det var forkert at tage den kontakt, som jeg gjorde.
Siden har jeg tænkt meget over, hvem jeg forsvarer og hvor jeg griner med, når venner griner over de kendte. Jeg har haft kontakt med Renée Toft Simonsen og er blevet kontaktet af Medina på baggrund af min indstilling til dem som personer. Bagsiden har været, at jeg i visse kredse selv har været udsat for en del rygter og sladder.
Jeg tror, jeg får den kvinde, som jeg ønsker mig. Men jeg tror også, at det vil være en del af mit ansvar, at holde den standard, som får hende til at se mig som en attraktiv partner. Jeg tror, at forholdet giver mig nogle muligheder, som jeg ikke har haft før. Men det synes jeg også, at jeg fortjener. Det har været hårdt arbejde at nå hertil.
En af mine standarder har været ikke at date en som følelsesmæssigt ikke har afsluttet sit tidligere forhold. Er blevet forladt. Men jeg har igen gjort det og det gør ondt at være med tvivlen. Jeg er i følelsesmæssigt forsvar meget af tiden, for jeg tror ikke at han vil kunne elske mig på samme måde. Som gør at jeg heller ikke kan tillade mig selv at blive forelsket og 100% involveret.
Men der er andre ting som fungerer godt og nu ville det værre dumt at gå fra alt.
Men ja, det ætser mig og forholdet indefra og jeg burde nok ikke have gjort det.
Med hvilken ret stiller du??? Ved om Mette er psykolog og ovenikøbet beder hende skamme sig? Efter min mening siger det mere om dig end om Mette, du angriber totalt ubegrundet Mette i hendes eget univers. For at bruge Mettes egne ord: Besværlige mennesker, er mennesker med besvær. Føler med dig. Bedre held næste gang.