Skrevet af Martin Østergaard
Nogle gange skal man have hjælp fra andre til at se, når man har lavet noget godt.
Louise Riis har været sød at gøre mig opmærksom på, at jeg har skrevet et godt svar i min brevkasse på en kvindes spørgsmål om, hvorfor mænd nogle gange forsvinder helt uden besked og uden mulighed for at komme i kontakt med os.
“Hvorfor forsvinder mænd nogle gange uden at give lyd fra sig?
Skal man konfrontere dem og bede om en forklaring, så man kan få noget closure?”
Mit svar lyder således:
Nej, jeg tror ikke, det hjælper at henvende sig til direkte til en mand, der forsvinder.
Han ønsker jo ikke at blive fundet.
Og finder man ham, vil han nok komme med sådan et lidt uklart la-la-svar.
Presser man ham ved at skælde ham ud eller blive skarp og konfronterende, kan man måske godt få ham til at give igen og sige noget definitivt.
Mange mænd undlader at tage denne snak med kvinden, fordi han ligegyldigt, hvordan samtalen ender, selv ender med at have det skidt.
Og så vil han hellere slippe for at have det skidt. Det betyder så, at han i stedet efterlader kvinden i en relativt skidt og uforløst situation.
Ikke særlig gentleman-agtigt, nej, men realiteten.
Mottoet er:
Hellere lidt dårlig samvittighed på afstand end en åben kamp.
Det kunne jo også være, at man kunne komme tilbage, hvis der ikke lige var noget andet at sætte tænderne i natten mellem fredag og lørdag.
Hvis han siger det ligeud til kvinden, græder hun, bliver hun vred, prøver hun at overtale ham til at skifte mening, bliver hun kold eller bare rigtig ked af det uden at sige noget.
Ingen af disse situationer – eller andre potentielt ubehagelige situationer – ønsker manden at være i med kvinden.
Manden tænker ikke så meget over, at han sårer kvinden. Han tænker mere på selv at slippe for at få røven i klemme.
Og nej, jeg synes ikke, at man skal henvende sig til manden for at få svar.
Svaret blæser jo i vinden, om man så må sige: “Du er ikke tilstrækkelig vigtig for mig, og derfor kan jeg godt lade være med at kontakte dig”.
Se mere fra Martin HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
5 kommentarer på “Derfor forsvinder mænd pludselig”
Jeg tror, uden at have nogen statistik at læne mig op af, at langt flere kvinder forlader mænd med en tynd ubrugelig forklaring, end omvendt, hvis nogen overhovedet. Desværre.
Hej Martin.
Jeg er overrasket over dit svar. Jeg er en mand der har til gode at forsvinde lige pludseligt. Til gengæld er jeg i mit tidligere liv forsvundet flere gange. Det er jeg, når jeg har sagt fra på en ordentlig måde, og det ikke er blevet hørt. De brud, som jeg har haft i et forhold er sket på baggrund af en konkret begivenhed, hvor mine grænser er blevet overskredet. Ellers er jeg i forholdet. Og jeg vil hellere konfrontere min partner end at forsvinde ud af bagdøren.
Jeg tror, du gør din partner en tjeneste ved at lade hende råbe og skrige før du træffer den endelige afgørelse. Ligegyldigheden er værre end at vise ægte følelser overfor hinanden. Hvorfor undgår du, at lade din kvinde vise temperament. Der kan da være noget skønt og befriende over, at hun også tør vise den side af sig selv.
Jeg skrider, når det ikke accepteres, at jeg har sagt nej. Og jeg forventer, at min kæreste viser klare grænser for, hvad hun vil finde sig i. Hellere et ærligt temperament end en stille manipulation. Tør vi ikke være nøgne overfor hinanden i fysisk og åndelig forstand, lever vi alligevel på en løgn – en løgn, som vi fortæller os selv.
Tænk at mennesker er blevet sådan. Tænk at det er blevet ok bare at forsvinde uden et ord. Tænk at “ghooste” er blevet et helt normalt dating fænomen.
Jeg har oplevet begge dele, og kommer aldrig til at acceptere det eller synes at det er ok. Hvor er almindelig pli og dannelse? Hav dog modet og nossere til at sige fra i stedet. Det behøver ikke at være så kompliceret og så svært. Bare vær ærlig omkring hvad du føler eller ikke føler og stå ved det.
Erik Møller det var dog et fantastisk svar fra en mand….ville ønske det var flere af din slags.
Jeg er lige blevet single og har desværre oplevet det som Martin skriver om, efter 1,5 år sammen med en mand på 50 år. – og jeg sidder tom indeni efter at være blevet forladt uden ord uden noget….fordi manden er konflikt sky og ikke tør tage ansvar.
Jeg er stadig i chok.
Spot on… Desværre.
Martin Østergaard, du er helt eminent til at forklare, hvad der egentlig foregår, på godt dansk. Elsker at læse dit skriv.