Kender du situationen, hvor din gode veninde eller kollega spørger, om du lige har tid, og selvom du reelt ikke har, siger du ja?
Og hvis du faktisk siger nej, så føler du dig straks forpligtet til at komme med en undskyldende forklaring?
Realiteten er, at du har svært ved at sige fra, fordi du er usikker på dig selv.
Sandheden er, at det ikke er særlig svært at sige fra, når du kender dine grænser.
At sætte grænser handler ikke om at sige nej
– men om at lære dig selv at kende.
Hvis du vil være bedre til at sige fra, handler det om at opdage, hvem du er, og hvad du står for.
Nøglen er, at du tager stilling til dig selv og dit liv.
Ved du, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide?
Når du kender svaret, bliver du mere bevidst om dine grænser – og så bliver det rigtig let at sige til og fra.
Så er du nemlig ikke i tvivl om, når du skal trække dig – og at det er helt okay.
Så har du lært, at nej faktisk er en hel sætning, og at du ikke behøver komme med en forklaring.
Næste skridt er, at du også er tydelig overfor andre: Lad dem vide, hvor dine grænser går.
Folk er så bange for at sige, hvad de står for – men mennesker elsker, når de kan mærke andre mennesker.
Du kender garanteret nogen, der er tydelige i deres personlighed. Er det ikke rart, at du ved, at de siger deres ærlige mening?
Når du ikke melder klart ud overfor andre, så er det nemt for dem at komme til at tromle dig.
Hvis du føler, at nogen overskrider dine grænser, er sagen bare den, at det altså ikke er deres skyld. Det handler ikke om dem – men om dig. Det handler om, at du ikke har været tydelig nok omkring dine grænser.
Vær ikke bange for at vise både din sårbarhed og din glæde. Vis, hvem du er!
Vær hende, der er inspirerende og befriende at være sammen med. Hende, der hverken bøvler med sig selv eller andre.
Bliver det mere ubehageligt for dig?
Ja. Du får meget mere på spil, for nu kan andre pludselig forholde sig til dig.
Nu er der risiko for, at du bliver afvist – men hellere stå et sted, hvor der er risiko for det end for, at du bliver overset.
Så er du villig til at arbejde med dig selv – og tør du være tydelig overfor andre?
Jeg siger ikke, at det er en nem opgave, men hvor vigtigt er det for dig at stå stærkt og tydeligt i din personlighed?
Du kan finde mit online foredrag NEJ – er en hel sætning her.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Sætningen, der ændrer dit liv! .”
Du er forsvundet fra min mailboks, Mette.
Hvad er der sket?
Håber, det er en fejl. .
Har modtaget dine daglige mails i årevis, og savner dem.
Med venlig hilsen,
Hanne